Enhedslisten erkender, at et flertal i Folketinget kan vælge at gå videre med forhandlinger om en parallelaftale om såkaldt Europol Plus, selvom partiet ikke er enig i, at Danmark bør søge parallelaftaler om flere såkaldte retsakter.
Efter et møde hos udenrigsminister Kristian Jensen (V) onsdag morgen er partiet ikke blevet mindre skeptisk, fortæller EU-ordfører Søren Søndergaard (EL).
- Vi har store betænkeligheder i forhold til at EU skal have mere bestemmelse over overvågning og registrering af borgere, siger han.
- Vi har også retssikkerhedsmæssige betænkeligheder over for efterforskningen.
Ved folkeafstemningen 3. december sidste år sagde et flertal af danskerne nej til at erstatte Danmarks forbehold over for overstatsligt retssamarbejde med en tilvalgsordning, der ville have givet et folketingsflertal mulighed for at melde Danmark ind i de retsakter, de ønskede.
Men politikerne har tolket nej'et sådan, at der er opbakning til fortsat at være med i politisamarbejdet Europol, og et flertal i Folketinget mener også, at der bør søges parallelaftaler om andre retsakter.
Men det er Enhedslisten altså ikke enig i. Og selvom partiet var med til at arbejde for det nej, der blev afstemningens resultat, kan partiet ikke forhindre, at et flertal forsøger at få Danmark ind i de retsakter, partiet er imod, forklarer Søren Søndergaard.
Hvis Danmark lykkes med at få parallelaftaler vil det nemlig være på mellemstatsligt og ikke overstatsligt niveau, og det kan et folketingsflertal sige ja til.
- Det er deres suveræne ret. Vi har ikke patent på at fortolke befolkningens nej, siger Søren Søndergaard.
- Det er ikke sådan, at vi går ud og råber. Det er en politisk afgørelse, og de andre må afgøre, hvad de synes.
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener godt, at de øvrige partier kan søge parallelaftaler, som Enhedslisten ikke er enig i.
Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, vil derimod meget gerne have, at de partier, der anbefalede et nej, kommer med i en aftale.
- For os er det vigtigt, at de partier, der anbefalede et nej, tager medansvar, siger han.
/ritzau/
