Enighed om våbenhvile i Ukraine

Skrevet af admin

19/02/2014

Dagens topnyheder

Indbyggerne i Ukraines hovedstad Kijev kan se frem til en stille nat, efter at landets præsident Viktor Janukovitj og oppositionens ledere onsdag er blevet enige om en våbenhvile.

Det fortæller oppositionslederne Vitalij Klitsjko og Arsenij Jatsenjuk, som onsdag aften var til møde med den ukrainske præsident.

Våbenhvilen, der bekræftes på præsidentens hjemmeside, sker midt i de værste sammenstød i landets tre måneder lange konflikt mellem Janukovitj og modstandere af regeringen.

Demonstranterne kræver præsidentens afgang.

/ritzau/dpa