To enkle spørgsmål kan afsløre, om du har et alkoholproblem

- Hvor ofte drikker du seks eller flere genstande ved samme lejlighed?

- Er der i forbindelse med indtag af alkohol sket noget inden for det seneste år som du fortryder?

Så enkelt kan to spørgsmål stilles op og være med til at afgøre, om en person har et alkoholproblem. Det mener forskere fra University of Leicester, skriver The Independent

Forskerne har kigget på 17 tidligere studier om alkohol, der inkluderer 5.646 personer.

De fokuserede på at finde den bedste indgangsvinkel til, hvordan almentpraktiserende læger lettere kan afgøre, om en patient har et problem med alkohol. Undersøgelsen viste, at alkoholmisbrugere blev identificeret i 87,2 procent af tilfældene ud fra alene de to spørgsmål.

Når man i dag skal afgøre, om en person har et alkoholmisbrug, kræver det meget længere spørgeskemaer.

Læs også: Alkohol spiller rolle i to af tre natlige trafikulykker 

Forskningsstudiet er offentliggjort i British Journal of General Practice.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV