Enlig mor beder om billigt tilbud på Facebook - så banker fire mænd på døren

Skrevet af Ninna Andreasen

23/03/2016

Dagens topnyheder

Det kan godt betale sig at række hånden ud, hvis man har brug for hjælp.

Den enlige mor til to, Christina Groth, skrev et opslag i Facebook-gruppen “Ting til salg Lolland/Falster”. Her efterspurgte hun et tilbud på en billig terrasse, og det fik hun også i den grad, skriver TV2 Øst.  

Hurtigt begyndte folk at kommentere på opslaget. De ville gerne hjælpe og gøre det helt gratis. I dag troppede der fire gutter op.

På bare fem timer lavede de en helt ny terrasse til hende og børnene.

Peter René Jørgensen fra TL Tagrens var blandt dem, der tog initiativet.

- Da jeg så opslaget, tænkte jeg straks, at det var urimeligt for hende og som enlig mor, kan det være svært at få budgettet til at gå op. Derfor tilbød jeg min hjælp med det samme, siger han.

Ingen af de stærke, friske mænd kendte Christina Groth på forhånd, og indehaveren af TL Tagrens har heller aldrig før prøvet at lægge en terrasse.

Læs også: Tre ansatte lægger mærke til grædende kvinde ved drive in: Kvinden i bilen bag ved var nødt til at tage dette billede

Det har han så nu. 30 kvadratmeter for at være mere præcis.

Nu glæder den enlige mor sig til sommer, hvor hun og børnene skal nyde haven og den ny terrasse.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: