Entré brændte i hus i Vejle

Skrevet af Elo Christoffersen

17/10/2012

Dagens topnyheder

Et hus på Irisvej i Vejle brød i eftermiddag i brand.

Klokken 14.16 fik Vejle Brandvæsen melding om branden og det viste sig, at der ikke var nogen hjemme. Derfor blev brandvæsnet nødsaget til at sparke døren ind, da man kunne se røg inde fra entreen i huset.

Branden var hurtigt slukket og der var brandskader i entreen samt røgskader i huset, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til dagens.dk.

Brandårsagen er endnu ukendt, men mistanken retter sig mod el-installationer, oplyser politiet.