Er den for fræk? Konservativ politiker i afslørende kjole skaber debat på nettet

Skrevet af Jesper Larsen

19/01/2015

Dagens topnyheder

Hvad kan man egentlig tillade sig at klæde sig i, når man er konservativ politiker i Danmark?

Spørgsmålet blev aktuelt, da den konservative lokalpolitiker, Nikita Klæstrup, forleden dukkede op til Konservativ Ungdoms 110 års jubilæum iført en noget vovet kjole.

- Jeg har da aldrig set noget så upassende, håber k (Konservative Folkeparti red.) er stolte, skriver en kvinde i kommentarfeltet, og fortsætter længere nede i tråden, hvor hun mener, at fokus er på bare bryster fremfor politik. 

- Drastisk kjole, må jeg sige!!!! Ved ikke lige om jeg synes, den passer til anledningen, skriver en anden kvinde i kommentarfeltet, der får mange likes med på vejen. 

Det er hovedsageligt kvinderne i kommentarsporet, der finder kjolen grænseoverskridende. De fleste mænd klapper i hænderne over Nikita Klæstrups valg af kjole.

En kvinde, der siger hun var en de af 68-oprøret og støtter pornoens frigivelse, mener også kjolen er for afslørende.

- Som gammel 68'er, med i oprøret over kropsforskrækkelsen, støttede pornoens frigivelse og den frie abort, men hver ting til sin tid, og det var bestemt ikke tid for den lækre kjole til et KU-jubilæum! Dårlig rådgiver - desværre!!!, skriver hun.

Hvad synes du? Er kjolen for meget eller lige i skabet. Skriv en kommentar i feltet nedeunder artiklen.