Er dette verdens mest makabre bryllupskage?

Dave og Natalie Sidesurf fra Austin i staten Texas takkede nej til smukke opsatser med marcipanroser og brudepar i sukker, da de skulle vælge deres bryllupskage. I stedet var kagen fremstillet som en livagtig gengivelse af parrets afhuggede hoveder med løftet "til døden os skiller" skrevet i glasuren.

Det skriver abcnews.go.com.

Læs også: Se billederne: Nøgen-bryllup endte i arresten

Det er Natalie Sidesurf selv, der lavede kagen. Hun er nemlig konditor og ejer Sidesurf Cake Studio, hvor hun specialiserer sig i at lave særprægede kager. Blandt andet har hun lavet kager, der ligner pizzaer, grise, zombier og countrysangeren Willie Nelson.

- Vi så en horrorfilm, og jeg har altid været interesseret i at skulptere livagtige kager, især ansigter, så jeg tænkte: Hvor fedt ville det være, hvis jeg lavede vores afhuggede hoveder? siger bruden.

Læs også: Kvinde aflyste brors bryllup: Kunne ikke lide bruden

Gommen var med på ideen, og hun brugte derfor 40 timer på at lave kagen.

Gæsterne vidste intet, og de fleste synes, at det var en fed ide, men en undtagelse:

- Min bedstemor skulle lige kigge to gange, men til sidst sagde hun, at hun satte pris på, hvor detaljeret og realistisk den var, fortæller Natalie Sidesurf.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se flere billeder af kagen herunder:

Dagens Gossip