Er din læge dum overfor dig, så taber du dig ikke

Skrevet af Aller Media

27/02/2014

Dagens topnyheder

Overvægtige personer har meget mindre chance for at tabe sig, hvis de føler, de bliver set ned på af deres læge, skriver Health.com



Måske er faste noget for dig. Hør hvad fast ernæringsøkonom på familiejournal.dk har at sige om den sag.
 


Det kan være svært at få succes med vægttabet, hvis ikke du får den rette støtte. Det har John Hopkins University School of Medicine i Baltimore kigget nærmere på, og assisterende professor doktor Kimberly Gudzune siger dette om resultaterne:



- Negative møder kan godt afstedkomme et forsøg på at tabe sig, men vores undersøgelser viser, at det sjældent vil ende med en succes. Ideelt set er vi derfor nødt til at tale om vægttab uden at patienterne føler, at de bliver dømt. Det er en fin balance, men hvis det kan gøres med følsomhed, vil det gavne en masse patienter.



Ja du må gerne spise stegt flæsk med persillesovs, selvom du er på kur. Se opskriften på familiejournal.dk
 


Drop den negative attitude


Forskerne fandt frem til, at to tredjedel af de overvægtige var blevet opfordret til vægttab af deres læge og de, der ikke følte sig set ned på, havde større chance for at tabe sig. 



Det viser, ifølge forskerne, at lægerne bør droppe negative attituder overfor de overvægtige, fordi det skaber færre succesoplevelser. Og muligvis skal en vis del af lægerne lære, hvordan de skal forholde sig og tale med patienterne om deres overvægt, fordi de simpelthen ikke er klar over, hvordan de skal gå til emnet og de overvægtige på den rette måde.



Ifølge doktor Kimberly Gudzune skal der blot lidt finfølelse til overfor patienterne:



-Vi skal ikke overvælde dem. Hvis vi i stedet er fortalere for dem og processen, og ikke deres kritikere, kan vi virkelig hjælpe patienterne til at blive sundere og opnå vægttab.

Af Mette Skøtt, familiejournal.dk/NewsDesk Aller Media