Er din rejse berørt af budgetkrisen i USA?

Budgetkrisen i USA har betydet, at flere turistattraktioner er lukkede. Har du købt en pakkerejse med et ophold i en nationalpark eller adgang til andre turistattraktioner, kan du have krav på et afslag i prisen, hvis du bliver mødt af en lukket dør i USA. Det skriver forbrugerportalen, forbrug.dk.

Det kan du gøre:

• Hvis du er af sted på rejsen, så kontakt altid rejsearrangøren for at prøve at få løst problemet

• Er du endnu ikke afrejst, så kontakt rejsearrangøren inden afgang, så kan du på forhånd få løst de problemer, der kan opstå som følge af budgetkrisen i USA.

• Klag til arrangøren, hvis du ønsker et afslag i prisen

• Klag til Pakkerejseankenævnet, hvis du ikke kan blive enig med rejsearrangøren.

Læs også: Lukkede nationalparker i USA åbner for nye oplevelser

Løs ikke selv problemet uden om rejsearrangøren

Køb ikke selv en anden oplevelse end den aftalte, før det er aftalt med rejsearrangøren. Du kan risikere, at du ikke har krav på godtgørelse, hvis du handler på egen hånd.

Har du købt din rejse i et andet EU-land?

Har du købt din rejse i et andet EU-land, skal du klage i det land, hvor rejsen er købt. Forbruger Europa kan hjælpe dig med dit klageforløb.

Kilde: Forbrug.dk.

Dagens Gossip