Er dine skilte klar til gadefest?

Men sommeren er også sæson for en masse udendørs gadefester, og her finder mange det interessant, at vandalisere gadeskiltene – eller måske endda stjæle dem med hjem som trofæer.

Distortion i København er Danmarks største gadefest
For nylig blev der afholdt festival i hovedstaden, nemlig den elektroniske musikfestival Distortion, der egentlig finder sted på Refshaleøen, men hvis optaktsdage foregår i de Københavnske gader. Der er mange mennesker til disse gadefester. Rigtig mange mennesker. Og når mange mennesker er samlet og der er alkohol involveret, så opstår der af og til nogle logistiske og praktiske udfordringer som f.eks. toiletforhold.

Denne udfordring valgte mange butiksejere at lukrere på ved at indkøbe nye skilte, der tilbød festdeltagerne at bruge butikkens toilet mod betaling. Smart tænkt. Hvis du som butiksejer skilter med gode toiletforhold, kan du sætte en rimelig høj pris og lynhurtigt sikre en stor del af dagens omsætning.

Men som sagt er der også vandaler blandt festivalgæster. Det kan nærmest ikke undgås, og derfor er det en rigtig god idé enten at fastlåse sine gadeskilte vha. f.eks. en kædelås til cykler, eller helt undlade denne form for skilte og i stedet ty til klikrammer, som ofte ses på butiksfacader og på barer og restauranter, men som er betydeligt sværere at vandalisere og ikke mindst at stjæle.

Distortion gadefesterne bliver også en realitet i 2017
Gadefesterne i forbindelse med Distortion har været underlagt massiv kritik, da en masse borgere føler sig generet eller decideret utrygge af de mange feststemte mennesker, der blokerer hele gader, spærrer al trafik og tisser hvor det passer dem. Sagen er dog bare den, at gadefesterne er blevet en integreret del af sommeren i København, hvorfor festivalen gør hvad de kan for at bevare dem.

Konceptet med gadefesterne er, at det som udgangspunkt er gratis at deltage, men selvsagt ikke hverken gratis eller billigt at rydde op. Derfor har festivalen lanceret et såkaldt ”god stil” armbånd, der koster 100 kroner og som skal være med til at sikre gadefesterne i fremtiden. Målet var, at der skulle sælges 10.000 armbånd i forsalg, hvis festerne også skulle realiseres i 2017, og det mål nåede festivalen allerede d. 8. juni, hvor der fortsat var 2 hele dage til deadline. Det skriver MetroXpress på deres hjemmeside.

Festivalens ledelse har dog været ude og udtale, at danskerne har misforstået festivalen som helhed, da gadefesterne blot er optakten til den egentlige fest, som foregår på traditionel festivalfacon på Refshaleøen i København. Her er københavnerne – og danskere i det hele taget – underrepræsenteret. Til gengæld er festivalen særdeles populær hos udlændinge, som gerne vil dyrke den elektroniske musik og festivalkultur, som vi i Danmark er rigtig gode til at skabe.

Hvad mener DU om gadefesterne i København og i Danmark i øvrigt?

Er det ok, eller har det taget overhånd og bør stoppes?

Giv din mening tilkende her i kommentarfeltet.

Dagens Gossip