Er du altid sent på den? Nu har du en god forklaring

Personer som konsekvent og kronisk er forsinkede, er et stort irritationsmoment for mange. 

Forskere slår nu fast, at det skyldes et meget lidt kendt begreb, som kaldes "planlægningsvildfarelse", fortæller Wall Street Journal.

Læs også: Flyet er forsinket, og alle er sure - ingen var forberedt på, hvad disse mænd gjorde

Dette betyder kort sagt, at nogle mennesker simpelthen ikke kan anskue hvor længe en given opgave vil tage. Fx hvor længe det vil tage at tørre håret om morgenen, børste tænder, vaske op og så videre.

- Det er et skøn, som man ville tro, at mange var motiveret til at gøre rigtigt,- fortæller Justin Kruger, adfærdspsykolog og professor ved New York University of Business. 

Han fortæller, at det er et paradoks, at disse mennesker stadig bliver forsinkede på grund af de sociale konsekvenser der ofte følger med, når man er forsinket.

Læs også: Seks-årige Ella skriver hjerteskærende brev til togselskab, fordi de ‘altid gør far forsinket’

Roger Buehler, professor i psykologi ved Wilfrid Laurier Universitet i Waterloo, Ontario, fortæller videre, at folk gennemsnitligt fejlvurderer opgavers tid med op til 40% - ligefra at poste et brev til at ordne skattemæssige forhold. Forskere har testet forskellige strategier for at hjælpe mennesker til at blive bedre til at vurdere opgaver. En måde var at bruge erfaring fra tidligere opgaver. En anden var at dele opgaven op i små trin.

Lisa Bernstein er klinisk social arbejder fra Rockville, USA, som har udviklet flere strategier  til at hjælpe personer, som lider under planlægningsvildfarelse. Her er nogle af hendes råd:
 

  • Double book aldrig aftaler. Acceptér, at du ikke kan nå to ting indenfor en kort tidsramme.
     
  • Hvis du skal noget tidligt, så læg tøj frem aftenen før og brug en alarm, som ikke har snooze-funktion.
     
  • Sæt en alarm for hvornår du skal gøre dig klar, og når du SKAL ud af døren.
     
  • Gør det til en øvelse, at nå for tidligt frem til aftaler. Beløn dig selv med en kop kaffe eller at slappe lidt af.
     
  • Overvej prisen for at komme sent - tænk på tidligere erfaringer.
     
  • Visualisér at du kommer til tiden. Det øger fokus og opmærksomheden.
     
  • Få altid nok søvn, så hjernen fungerer.

Dagens Gossip

Dagens TV