Er du altid sulten? Det kan skyldes disse 5 ting

Skrevet af Sol Stoffregen

26/03/2016

Dagens topnyheder

Dine tanker kredser om mad en stor del af døgnet, hvis du er en af de typer, der aldrig rigtig bliver mæt og altid har lyst til lidt mere mad eller en lille snack. Men der er som regel en logisk forklaring på, hvorfor du kan blive ved og ved med at fylde i dig. Det skriver Metro.

En lille del af de mennesker, der er plaget af den velvoksne appetit, fejler noget, og bør se en læge, men de fleste menneskers trang til at spise for meget bunder i en forkert livsstil og kan ændres i en fart.

NutriCentre’s ernæringsekspert Shona Wilkinson har følgende fem bud på, hvorfor du altid føler dig sulten:

Læs også: Spis slik hurtigt og på én gang: Så gør du dig selv en kæmpe tjeneste

1. Du spiser for mange kulhydrater. Hvis du hver aften skovler store bjerge af pasta, kartofler og brød ned, så vil du føle stor sult næste dag. Det sker, fordi store mængder kulhydrater optages som sukker i kroppen, hvilket gør at der bliver frigivet insulin. Når alt sukkeret forsvinder fra blodet, bliver vi voldsomt sultne, og vi får lyst til endnu flere kulhydrater. Så hold igen med store mængder kulhydrater.

2. Du sover ikke nok. Manglende søvn får os til føle sult og spise en masse, fordi for få timers søvn reducerer niveauet af det vægtregulerende hormon leptin, som blandt andet hæmmer sult. Så hvis du ikke sover nok, kan det meget vel ses på din vægt. Magnesium kan hjælpe dig med at sove bedre og få musklerne til at slappe af.

Læs også: Dette simple trick vil få dig til at spise mindre øjeblikkeligt

3. Du er dehydreret. Tørst kan nogle gange føles som sult, så prøv at drikke et eller flere glas vand og se, om “sulten” går væk eller bliver mindre. En anden vigtig grund til at få rigelige med vand, er, at kroppens celler har brug for vand for at gøre brug af næringsstofferne i maden, hvis det ikke sker, føler vi mere sult. Drik godt med vand hele dagen, vandet gør også, at du føler dig mere mæt og lettere kan styre appetitten.

4. Du har menstruation. På den tid på måneden er kvinder ekstra sultne. For at hjælpe menstruenrende kvinders blodsukker og håndtere trangen til mad, anbefales det at spise proteinholdig mad ved hvert måltid fx fisk, kød, æg, bælgfrugter, nødder og frø. Kaffe og alkohol kan også spille ind på hormonbalancen, så skær disse to ting ned til et minimum.

5. Du spiser for to. Hvis du er gravid, vil din appetit vokse, hvilket er helt i orden til en vis grænse. Sørg for at spise sunde og næringsrige fødevarer, gå uden om forarbejdede og forfinede fødevarer, det samme gælder sukkerholdige snacks. Hvis du træffer de sunde valg, vil du i højere grad tilfredsstille din og babys behov og samtidig dæmpe din trang til at grovæde.   

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: