Er du cyklist? Så kør ordentligt - i næste uge holder politiet øje med dig

Skrevet af Kristine Bugbee

20/09/2015

Dagens topnyheder

Kør pænt, husk dine lygter og lad være med at køre over for rødt lys.

Hvis du ikke er et dydsmønster på cykelstierne fra i morgen, er der god chance for, at du bliver sat på plads af ordensmagten.

Politiet gennemfører nemlig en målrettet indsats i hele landet mod cyklister og knallertførere fra 21. til 27. september.

Årsagen er, at mange cyklister og knallertførere bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. De er ikke beskyttet bag en bilrude, og derfor er de mere udsat for alvorlige skader.

- I 2013 blev 33 cyklister og 11 knallertførere dræbt i trafikken. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Eriks video er set 200.000 gange på to dage: "Danske cyklister har vist glemt færdselsloven"

- Hvis knallerter kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og fællesstier.

Et middel i indsatsen mod ulovlige knallerter er de såkaldte 'rullefelter', hvor politiet kan måle, om knallerter kan køre hurtigere, end de er godkendt til.

Men husk nu også at køre pænt, når politiet IKKE kigger...

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: