Er du træt af at date? Sådan bliver du bedre



Der findes efterhånden et utal af muligheder for single personer, der gerne vil møde andre, og det kan både være godt og skidt. Det kan være godt, hvis du møder den helt rigtige, men det kan også være skidt, hvis ikke du kan navigere eller finde den rette.



Er du blevet skuffet alt for mange gange, så er du muligvis ikke interesseret i flere dates. Men du skal ændre din attitude og tilgang, og så kan du faktisk også godt finde den rigtige, skriver womansday.com.



Du skal ikke tale for meget på første date – se hvorfor

Hvad søger du efter?

Hvis du ved, hvad du leder efter, så ved du også, hvem du selv er, forklarer par-ekspert April Beyer:



- Det du mest af alt har brug for er at være glad og vide, hvor dine personlige grænser er. Ellers vil du komme til at gå ind og ud af forhold, når disse ting bliver for uklare for dig.



Du er altså nødt til at gøre dig klart, hvem du er og derfor, hvad du har brug for. Når det så er sagt, så kan du godt have ideer om hvilken uddannelse, hvilke værdier eller størrelse din fyr skal have, men du skal huske, at det også handler om kemi.



Gør dig selv interessant
I den tid, hvor du ikke ser en fyr, så skal du stadig holde gang i dit liv og lave ting, der gør dig glad. Læs en god bog, gå til sport, tag på rejse eller museum, for det er attraktivt, forklarer April Beyer:



- Mænd, der går i giftetanker, er tiltrukket af glade kvinder, ikke ulykkelige kvinder, der leder efter et forhold, så de kan få afsluttet deres ulykkelige single-tid.



Skal I have sex på første date? Se hvad mændene foretrækker, hvis du er kærestepotentiale

Tag en pause

Har du fået nok, og er du bare fyldt op af dårlige dates, så bør du tage en pause, for du finder ingenting, hvis du ikke går ind i det med et godt hjerte.



- Tag en pause fra al dating. Hvis dit humør er dårligt og du udstråler negativitet, så vil du kun tiltrække de forkerte mennesker.



En anden tilgang
I stedet for at tænke, at dating er grimt eller en skidt ting, så tænk på det som noget, der er godt for dig. Tænk ikke kun på det mål, du søger, men find det gode i processen. Du kan lære nye personer at kende, prøve interessante ting og lære dig selv bedre at kende.



Giv fyren en chance

Tro det eller lad være, men fyrene bliver også nervøse, når de skal på date. Husk på det, før du møder ham, og når du har mødt ham. 

-Den første date går altid bedre, hvis du kan tage presset af dig selv og den person, du er med, råder April Beyer.



Lav en plan

Når du søger job, så kan du godt risikere at skulle til en del samtaler, før du og din nye arbejdsplads finder hinanden. Er der er job, du ikke får eller ikke kan lide, så holder du ikke op med at søge efter et andet. På samme måde er det med dating, du skal blive ved og ikke give op. 

Lav en plan for, hvordan du vil gå til datingen og hvor ofte, du vil date, og hvornår du skal prøve nye dating-metoder.



Bliv god til at acceptere en afvisning

Det sker jo, at du finder en fyr spændene og attraktiv, men at han ikke synes det samme om dig. Har du datet i lang tid, så kan en afvisning være svær. Her er det vigtigt, at du ikke lade dig slå ud, for i spillet om kærlighed, så følger afvisninger med. Der er altid vindere og tabere, husk blot på, at du faktisk har en chance for at vinde, så derfor skal du blive ved med at søge. 



Elsk dig selv…også selvom du er alene

-Brug tiden alene på at lære dig selv at kende som en glad kvinde, siger April Beyer.



En glad kvinde er attraktiv, og du vil ikke bare gøre dig selv en tjeneste, men gøre dig selv til en, der er bedre at date med.

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV