Er Lil Wayne død?

Skrevet af Aller

18/12/2013
Historien om den 31-årige hiphop-stjernes bortgang dukkede op i en video med titlen »RIP Lil Wayne, Rapper Found Dead«. Essensen var, at Wayne, som lider af epilepsi,var død efter et voldsomt krampeanfald. Den sprællevende rapper afkræfter imidlertid selv enhver mistanke om, at han skulle have forladt livet på Jorden. »Jeg har det udmærket«, skriver han på Twitter. Wayne måtte i det tidlige forår indlægges på Cedars Sinai Medical Center i Los Angeles efter flere alvorlige krampeanfald. Han blev lagt i kunstigt koma, men kunne efter en lille uges forløb atter forlade hospitalet. I den forbindelse valgte rapperen at fortælle offentligheden om sin epilepsidiagnose. Videoen med det falske dødsbudskab er i øvrigt under mistanke for at rumme en virus. Brugerne skal nemlig dele klippet på Facebook før de kan se indholdet - en fremgangsmåde hackere ofte bruger for at sprede såkaldt malware.

Dagens topnyheder