Er Michelle verdens værste kæreste? Opfordrede sin kæreste til grufuld handling

Skrevet af Morten Larsen

03/07/2016

Dagens topnyheder

På en sommerdag i 2014 begik Conrad Roy selvmord på en parkeringsplads foran et indkøbscenter, hvor han havde ført en slange fra udstødningen og ind i bilen.

Han døde af kulilteforgiftning.

Men selvom der var tale om et klassisk selvmord, så afslørede en række sms-beskeder, at den 17-årige teenager blev presset af sin kæreste til at tage sig af dage.

I tekstbeskederne kan man se, at Michelle Carter gentagne gange opfordrede sin kæreste til at gennemføre sit selvmord. Det skriver The Washington Post.

Den 17-årige teenager kæmpede med depression, og selvom familien var overbevidst om, at han var i bedring, så valgte han at begå selvmord på p-pladsen foran en dagligvarebutik i den amerikanske delstat Massachusetts.

18-årige Michelle Carter er sigtet for uagtsom manddrab på baggrund af de grufulde sms'er til sin kæreste.

Læs også: Politiet opdagede hendes beskeder til selvmordstruet dreng - så anholdte de hende for mord

- Du siger hele tiden, at du vil gøre det, men du gør det aldrig, skrev Michelle Carter til den selvmordstruede fyr på dagen, hvor han begik selvmord.

Retten i den amerikanske delstat Massachusetts fastslog fredag, at Michelle Carter kan blive straffet for sin rolle i det tragiske dødsfald.

Beslutningen er blandt andet truffet på baggrund af de mange skræmmende sms'er.

- Du skal ikke tænke over det. Du skal bare gøre det, lød det i en besked, der blev sendt dagen før selvmordet.

Efter Conrads død arrangerede Michelle en fundraiser, for at gøre opmærksom på farerne omkring selvmord. Hun skrev adskellige gange på sociale medier, at han savnede Conrad og tænkte på ham. 

Selvom det er to år siden, at selvmordet fandt sted, så er det først nu, at den 18-årige kvinde skal for retten.

Det er endnu uvist, hvordan retssagen skal begynde.
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: