Erdogan: USA leverer våben til terrorister

Skrevet af admin

19/02/2016

Dagens topnyheder

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger fredag, at han vil ringe til den amerikanske præsident Barack Obama, og fortælle ham, at USA leverer våben til terrorister, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Under mit møde med ham (Obama, red.) for nogle måneder siden, fortalte jeg ham, at USA leverer våben til PYD. Tre fly med våben ankom. Halvdelen af våbnene endte hos Islamisk Stat. Den anden halvdelen endte hos PYD, siger Erdogan fredag i Istanbul.

Erdogan mener ikke, der er nogen tvivl om, at det var YPK, den militære afdeling af det syrisk-kurdiske parti PYD, der onsdag stod bag et bombeangreb i Ankara, hvor 28 mennesker blev dræbt.

- Vi er ikke i tvivl om, at gerningsmændene (bag bomberne i Ankara, red.) er fra YPG og PYD, siger Erdogan i Istanbul, skriver AFP.

Den amerikanskledede koalition, som kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak, har arbejdet tæt sammen med YPG, som er den militære afdeling af PYD, siden USA indledte luftangreb i Syrien i september 2014.

/ritzau/Reuters