Erhverv-sværvægterne får endnu større muskler

Efter en årelang og udmarvende krise står de største danske virksomheder tilbage struttende af overskud og penge.

Omsætningen er vokset markant. Endnu stærkere er væksten i overskuddet af driften. Og gælden er nedbragt til komfortable niveauer, skriver Jyllands-Posten.

- Det viser den ekstremt hurtige tilpasning, som de store virksomheder har gennemført, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, til avisen.

- Det var faktisk kun et enkelt år under krisen, at de oplevede et dyk, tilføjer han.

Sammen med Nordea har Jyllands-Posten analyseret regnskaberne for de 14 største børsnoterede selskaber inden for industri og service i perioden 2008 til og med 2012.

Og de står utvetydigt skarpere i lakken end før krisen.

Omsætningen er i perioden steget med 17 procent, driftsresultatet er vokset med hele 70 procent, og gælden har de skåret en femtedel af.

Antallet af ansatte ligger på stort set uforandret niveau, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV