Erhvervsfolk inviteres til at få indflydelse i folkeskolen

Skrevet af BNB

24/08/2013
Med det nye lovforslag til en folkeskolereform, som er blevet sendt i høring i denne uge, lægger regeringen og aftalens forligsparter nemlig op til at omstrukturere skolebestyrelserne, så repræsentanter for det lokale erhvervsliv eller foreningsliv også kan få plads ved bordet.Det er ikke et udspil, som glæder landsforeningen Skole og Forældre, hvis vigtigste fokusområde netop er skolebestyrelserne. Selv om foreningen godt kan se fornuften i at arbejde sammen med både erhvervs- og foreningsliv, vil formanden være ked af at se, at nogle af stolesæderne bliver udfyldt af virksomhedsdirektører og foreningsformænd uden reel forbindelse til den lokale folkeskole.»Når vi kigger på de opgaver, som skolebestyrelserne administrerer i dag med at udarbejde principper for den enkelte skole og føre tilsyn med dens virksomhed, så vil der være rigtig mange af dem, som både virksomheder og andre eksterne parter kun vil have begrænset interesse i,« siger foreningens landsformand, Mette With Hagensen.Skoleledernes formand, Anders Balle, deler landsforeningens holdning. Han mener, at skolebestyrelserne skal være forbeholdt forældre med børn i folkeskolen, som naturligt er direkte involveret i dens virksomhed og arbejde. Der er efter hans mening slet ikke behov for at professionalisere bestyrelserne.»Vi har i stedet behov for at sørge for at holde det kommunale ansvar ude af skolen. Hvis vi indfører en mere professionel bestyrelse, er det vel også meningen, at bestyrelsen skal have et større ansvar, men det ansvar synes jeg skal ligge hos kommunalpolitikerne. Det er dem, der skal sikre, at tingene kører på skinner,« siger Anders Balle.Men netop kommunalbestyrelserne er ikke afvisende over for de nye muligheder, som folkeskolereformen giver.De Radikale i København lægger i et nyt skoleudspil op til at indføre mere professionelle skolebestyrelser. Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der er en af udspillets initiativtagere, vil det ikke kun løfte skolens udvikling, men også give forældrene en tungere ballast i diskussionerne med ledelsen. Og det mener hun er vigtigt, når de nye krav fra reformen bliver hverdag.»Med al respekt for både Skole og Forældre og skoleledernes formand, så er vi også nødt til at være innovative på det her område, og dette forslag er ikke noget, der vil svække skolernes rammer – tværtimod. Vi mener, at forældrene og skolelederne skal have mere ansvar, og selv om det selvfølgelig er rådhusets opgave at allokere de rette ressourcer og sætte rammerne, er vi også nødt til at klæde skolerne på, så de kan honorere de krav, vi stiller til dem,« siger Anne Mee Allerslev.Forslaget ser ud til at få bred politisk opbakning i Københavns Kommune. Både Venstre og SF er villige til at forhandle, og Socialdemokraterne bakker allerede op.»Jeg synes, det er rigtig vigtigt at åbne op og skabe et ejerskab til folkeskolerne i lokalområdet. Forslaget fra de Radikale er helt i tråd med tankerne i den nye folkeskolereform, og den bakker jeg og Socialdemokraterne helt op om, men det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre inden for lovens rammer,« siger overborgmester Frank Jensen (S).Hvis det er op til de parter, der stadig står uden for bestyrelseslokalet, er der kun én rigtig løsning: Skolerne skal åbne døren og lade lokalsamfundets erhvervsdrivende være med til at tage beslutninger.Dansk Erhverv er stærk fortaler for, at erhvervslivets repræsentanter skal have mulighed for at være med i skolebestyrelserne, og organisationen har i flere år kæmpet for at få foden indenfor.»At få erhvervslivet ind i et begrænset omfang med nogle naturlige opgaver vil kun være en gevinst for skoleledelsen og lærerne. De vinder, når de får folk ind udefra, som beskæftiger sig med at udvikle organisationer og drive virksomheder med fokus på resultater. Vi er et væsentligt supplement til folkeskolen, som i dag godt kan have tendens til at lukke sig om sig selv,« siger Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske chef, Jannik Schack LinnemannDet udsagn bakker fagforbundenes paraplyorganisation LO op om. Her mener man, at det vil styrke skolebestyrelsens samlede kompetenceprofil at have det lokale foreningsliv inddraget.»De enkelte bestyrelser bør sætte sig ned og spørge sig selv om, hvad de mangler for at skabe ny dynamik. Hos LO kan vi eksempelvis bidrage med fokus på en mere anvendelsesorienteret undervisning, så de børn, der ikke ved, hvad de skal bruge undervisningen til, kan lære at forstå det,« siger Ejner K. Holst, uddannelsespolitisk LO-sekretær.På landets gymnasier har man allerede professionaliseret skolernes bestyrelser. Det skete i forbindelse med strukturreformen i 2007, da gymnasierne blev selvejende, og det har gavnet det enkelte gymnasium markant, mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.»Skolebestyrelserne har overtaget den myndighed, som amterne i sin tid repræsenterede, da vi var amtsgymnasier. Så det er klart, at hvert gymnasium har brug for en professionel bestyrelse, som forstår at styre skolens økonomi, samtidig med at den udvikler skolens kompetencer,« siger han.Jens Boe Nielsen mener, at der ikke er plads til forældrene i gymnasiernes bestyrelser, da opgaven nu kræver mere end bare interessen for sit eget barns bedste.»Vi har fået retten til at gå konkurs, og derfor skal bestyrelsesmedlemmerne også kunne håndtere den slags. Men folkeskolerne har ikke den ret. Det skal give mening at have en professionel bestyrelse, og folkeskolen bør kun have det, hvis bestyrelsen har noget konkret at beslutte,« mener han.

Mest læste i dag

Med det nye lovforslag til en folkeskolereform, som er blevet sendt i høring i denne uge, lægger regeringen og aftalens forligsparter nemlig op til at omstrukturere skolebestyrelserne, så repræsentanter for det lokale erhvervsliv eller foreningsliv også kan få plads ved bordet.

Det er ikke et udspil, som glæder landsforeningen Skole og Forældre, hvis vigtigste fokusområde netop er skolebestyrelserne. Selv om foreningen godt kan se fornuften i at arbejde sammen med både erhvervs- og foreningsliv, vil formanden være ked af at se, at nogle af stolesæderne bliver udfyldt af virksomhedsdirektører og foreningsformænd uden reel forbindelse til den lokale folkeskole.

»Når vi kigger på de opgaver, som skolebestyrelserne administrerer i dag med at udarbejde principper for den enkelte skole og føre tilsyn med dens virksomhed, så vil der være rigtig mange af dem, som både virksomheder og andre eksterne parter kun vil have begrænset interesse i,« siger foreningens landsformand, Mette With Hagensen.

Skoleledernes formand, Anders Balle, deler landsforeningens holdning. Han mener, at skolebestyrelserne skal være forbeholdt forældre med børn i folkeskolen, som naturligt er direkte involveret i dens virksomhed og arbejde. Der er efter hans mening slet ikke behov for at professionalisere bestyrelserne.

»Vi har i stedet behov for at sørge for at holde det kommunale ansvar ude af skolen. Hvis vi indfører en mere professionel bestyrelse, er det vel også meningen, at bestyrelsen skal have et større ansvar, men det ansvar synes jeg skal ligge hos kommunalpolitikerne. Det er dem, der skal sikre, at tingene kører på skinner,« siger Anders Balle.

Men netop kommunalbestyrelserne er ikke afvisende over for de nye muligheder, som folkeskolereformen giver.

De Radikale i København lægger i et nyt skoleudspil op til at indføre mere professionelle skolebestyrelser. Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der er en af udspillets initiativtagere, vil det ikke kun løfte skolens udvikling, men også give forældrene en tungere ballast i diskussionerne med ledelsen. Og det mener hun er vigtigt, når de nye krav fra reformen bliver hverdag.

»Med al respekt for både Skole og Forældre og skoleledernes formand, så er vi også nødt til at være innovative på det her område, og dette forslag er ikke noget, der vil svække skolernes rammer – tværtimod. Vi mener, at forældrene og skolelederne skal have mere ansvar, og selv om det selvfølgelig er rådhusets opgave at allokere de rette ressourcer og sætte rammerne, er vi også nødt til at klæde skolerne på, så de kan honorere de krav, vi stiller til dem,« siger Anne Mee Allerslev.

Forslaget ser ud til at få bred politisk opbakning i Københavns Kommune. Både Venstre og SF er villige til at forhandle, og Socialdemokraterne bakker allerede op.

»Jeg synes, det er rigtig vigtigt at åbne op og skabe et ejerskab til folkeskolerne i lokalområdet. Forslaget fra de Radikale er helt i tråd med tankerne i den nye folkeskolereform, og den bakker jeg og Socialdemokraterne helt op om, men det skal selvfølgelig kunne lade sig gøre inden for lovens rammer,« siger overborgmester Frank Jensen (S).

Hvis det er op til de parter, der stadig står uden for bestyrelseslokalet, er der kun én rigtig løsning: Skolerne skal åbne døren og lade lokalsamfundets erhvervsdrivende være med til at tage beslutninger.

Dansk Erhverv er stærk fortaler for, at erhvervslivets repræsentanter skal have mulighed for at være med i skolebestyrelserne, og organisationen har i flere år kæmpet for at få foden indenfor.

»At få erhvervslivet ind i et begrænset omfang med nogle naturlige opgaver vil kun være en gevinst for skoleledelsen og lærerne. De vinder, når de får folk ind udefra, som beskæftiger sig med at udvikle organisationer og drive virksomheder med fokus på resultater. Vi er et væsentligt supplement til folkeskolen, som i dag godt kan have tendens til at lukke sig om sig selv,« siger Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske chef, Jannik Schack Linnemann

Det udsagn bakker fagforbundenes paraplyorganisation LO op om. Her mener man, at det vil styrke skolebestyrelsens samlede kompetenceprofil at have det lokale foreningsliv inddraget.

»De enkelte bestyrelser bør sætte sig ned og spørge sig selv om, hvad de mangler for at skabe ny dynamik. Hos LO kan vi eksempelvis bidrage med fokus på en mere anvendelsesorienteret undervisning, så de børn, der ikke ved, hvad de skal bruge undervisningen til, kan lære at forstå det,« siger Ejner K. Holst, uddannelsespolitisk LO-sekretær.

På landets gymnasier har man allerede professionaliseret skolernes bestyrelser. Det skete i forbindelse med strukturreformen i 2007, da gymnasierne blev selvejende, og det har gavnet det enkelte gymnasium markant, mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.

»Skolebestyrelserne har overtaget den myndighed, som amterne i sin tid repræsenterede, da vi var amtsgymnasier. Så det er klart, at hvert gymnasium har brug for en professionel bestyrelse, som forstår at styre skolens økonomi, samtidig med at den udvikler skolens kompetencer,« siger han.

Jens Boe Nielsen mener, at der ikke er plads til forældrene i gymnasiernes bestyrelser, da opgaven nu kræver mere end bare interessen for sit eget barns bedste.

»Vi har fået retten til at gå konkurs, og derfor skal bestyrelsesmedlemmerne også kunne håndtere den slags. Men folkeskolerne har ikke den ret. Det skal give mening at have en professionel bestyrelse, og folkeskolen bør kun have det, hvis bestyrelsen har noget konkret at beslutte,« mener han.