Erhvervslivet frygter klimaplan

Onsdag formiddag præsenterer regeringens dens klimaplan, der skal reducere CO2-udledningen i landbruget, boligerne og transportsektoren med 40 procent i 2020.

På forhånd har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afvist, at klimaplanen vil udløse nye afgifter, men omvendt vil klimaminister Martin Lidegaard (R) ikke garantere, at planen ikke ender med at påføre erhvervslivet nye udgifter.

»Man kan aldrig garantere, at intet nogensinde bliver dyrere for nogen. Sådan fungerer verden jo ikke,« siger Martin Lidegaard ifølge Jyllands-Posten.

Den udmelding vækker tydeligvis bekymring i Dansk Erhverv.

»Det er helt afgørende for os, at virksomheder ikke pålægges flere omkostninger, som stopper det spirende opsving og gør det sværere og dyrere at konkurrere med udlandet,« siger Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv til avisen.

Samtidig påpeger Dansk Transport og Logistik (DTL), at en stram klimakurs kan koste danske job.

»Vi skal tage klimaudfordringen i transportbranchen virkelig seriøst, men vi kan ikke tåle initiativer, der betyder, at aktiviteter og job flytter ud af Danmark,« siger Ove Holm, underdirektør i DTL.

Også landbruget er bekymret. De danske landmænd risikerer nemlig at skulle betale en kæmpe regning for en klimaindsats, som i sidste ende vil resultere i en endnu større global udledning af drivhusgasser, lyder advarslen.

»I en international sammenligning producerer danske landmænd fødevarer med et lavt udslip af drivhusgasser pr. liter mælk og pr. kilo kød. Hvis Danmark ensidigt strammer klimakravene og påfører landbruget omkostninger, kan det betyde, at en del af produktionen udflages til lande, hvor udledningen pr. produceret enhed er større,« forklarer Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af FNs klimapanel, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Mens spalterne i Jyllands-Posten er præget af erhvervslivets bekymring, er det ifølge Politiken de almindelige danskere, der kommer til at betale for, at Danmark kan leve op til klimaforpligtelserne. Erhvervslivet betaler nemlig nok i forvejen, lyder det fra regeringen.

»Vi lægger ikke nye afgifter på erhvervslivet, og vi laver ikke noget, der koster arbejdspladser,« siger Martin Lidegaard til Politiken modstridende sin udmelding i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han netop ikke vil garantere noget.

Rent praktisk skriver Politiken, at regeringen læner mod at øge skatteyderbetalte tilskud til at omlægge dyrkede marker til græsmarker eller betale landbruget for at indstille dræning og opdyrkelse af dårligt jord.

Berlingske skriver, at regeringen lover, at dens klimaplan vil skabe arbejdspladser og forbedre Danmarks konkurrenceevne. Yderligere bliver transportsektoren næsten fredet, mens landbruget skal levere CO2 -reduktion.

Mens flere af de mest vidtrækkende forslag i kataloget, såsom højere benzinafgifter, roadpricing og fjernet kørselsfradrag, er udelukket på forhånd, vil regeringen ifølge Berlingske i stedet satse på, hvad regeringen kalder »de lavthængende frugter« som eksempelvis låg på gylletanke, tilskud til skovrejsning og uddannelse af bilister i klimavenlig kørsel.

»Klimaplanen skal ikke koste arbejdspladser, men skabe arbejdspladser. Der er en række af virkemidlerne, som giver et direkte samfundsøkonomisk plus. Det kommer til at medføre investeringer, men de vil styrke vores effektivitet og vil derfor forbedre vores konkurrenceevne,« siger klima-og energiminister Martin Lidegaard til Berlingske.

Dagens Gossip