Erhvervsskoler vil fravælge de dårligste elever

Indtil videre er de første 41 dumpet – med et brag. Det skriver Berlingske.

»Mange af elevernes færdigheder er så ringe, at vi skal begynde på 3-4. klassesniveau, hvis vi skal undervise dem. Det er hverken skolerne eller de dygtige elever tjent med. Vores erfaring er faktisk, at man gør de svage unge en bjørnetjeneste ved overhovedet at lukke dem ind,« siger Anya Eskildsen.

I princippet er det ellers ikke tilladt at afvise elever på landets ungdomsuddannelser, hvis de først er erklæret parate fra folkeskolen. Men på Niels Brock nægter man at være parkeringsplads for, at regeringen kan nå sin målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Siden Niels Brock indførte screeningen, er frafaldet dalet, siger direktøren. Og på landets øvrige handels-, SOSU-, og tekniske skoler ser lederne misundeligt til.

Flere end fire ud af fem erhvervsskoleledere, som Berlingske Research har adspurgt, mener, at erhvervsskolerne selv skal have ret til at vurdere, hvilke elever der skal optages.

To ud af tre angiver samtidig, at der er akut behov for at indføre adgangskrav for at højne niveauet på erhvervsskolerne, der, som Berlingske beskrev i går, kæmper med et ry som skraldespand for folkeskolens svageste elever.

»Det, Niels Brock gør, er at gribe til nødværge, og det forstår jeg udmærket, at de gør,« siger Peter Amstrup, der er direktør på EUC Vest og formand for de danske erhvervsskoler.

»I dag kommer alt for mange ind på erhvervsskolerne, uden de reelt er parate eller har evnerne til det. Det er utåleligt, ikke mindst for de elever der ender med at knække nakken. Lad os få nogle konkrete adgangskrav, og lad skolerne vurdere selv,« siger Peter Amstrup og opfordrer til handling meget snart.

Det er nu ikke fordi, landets 110 erhvervsuddannelser får for mange ansøgere. I 2001 var søgningen blandt dem, der afslutter folkeskolen, 31,7 procent. I år var den nede på 18,8 procent. I København så lav som 14. Problemet er, at det er de forkerte ansøgere.

Ifølge lederne, der har svaret på Berlingskes rundspørge, har hver sjette elev ikke evnerne til at gennemføre uddannelsen. Endnu flere igen, svarer lederne, har ikke motivationen, der skal til. På landsplan er frafaldet ifølge Undervisningsministeriets egne tal helt oppe på 46 procent, hvilket koster staten op mod 750 millioner kroner om året i spildt taxametertilskud.

Politisk er problemstillingen en varm kartoffel. På den ene side vil regeringen nemlig gerne have så mange svage unge som muligt til at gennemføre en uddannelse frem for at være på for eksempel kontanthjælp. På den anden side kommer Danmark i fremtiden til at mangle højt kvalificerede faglærte, hvis vores velstandsniveau skal opretholdes. Skal det lykkes, er det nødvendigt at hæve niveauet på skolerne og tiltrække flere stærke unge.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker ikke at kommentere erhvervsskoleledernes ønske, før et udvalg nedsat af regeringen med repræsentanter fra blandt andre DA, KL og flere ministerier er kommet med deres anbefalinger på området. Efter planen skulle udvalget have rapporteret senest i går, men arbejdet er blevet forsinket, og ifølge Berlingskes oplysninger er netop adgangskrav et væsentligt stridspunkt i diskussionerne.

Stod det til Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, skulle folkeskoleeleverne bestå de mundtlige og skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik for at komme videre i uddannelsessystemet. Men Berlingske Researchs rundspørge viser, at kun en enkelt af de erhvervsskoleledere, der ønsker adgangskrav, opfatter karaktergennemsnit som den bedste måde at sikre sig mod forkerte ansøgere.

To tredjedele svarer derimod, at adgangskrav skal give den enkelte skole mulighed for at screene eleverne gennem test og samtaler, mens en tredjedel ønsker større krav til Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har ansvaret for at vurdere, om eleverne er uddannelsesparate. I dag bliver færre end fem procent erklæret ikkeparate, og det er alt for få, mener erhvervsskolernes formand, Peter Amstrup.

»I stedet får alle lov at læse, hvad de vil, og så kan systemet ellers slide dem op, hvis ikke de har evnerne. Det er direkte inhumant,« siger han.

Dagens Gossip

Dagens TV