Eric Cantona arresteret for overfald i London

Skrevet af admin

13/03/2014

Dagens topnyheder

Den 47-årige pensionerede franske fodboldspiller Eric Cantona er blevet arresteret for et overfald i London. Det skriver den engelske avis The Telegraph.

Den tidligere Manchester United-stjerne blev taget i forvaring af politiet onsdag, efter at han havde overfaldet en mand i Primrose Hill-området.

Offeret havde ikke brug for lægehjælp efter overfaldet, og det er uvist, om han planlægger at rejse sigtelse.

Metropolitan Police siger i en erklæring, at politiet blev kaldt til Regents Park Road, NW1, klokken 12.55 onsdag 12. marts efter oplysninger om et overfald.

Det er ikke første gang, at Eric Cantona viser voldelig adfærd. Under sin aktive karriere i Manchester United fik han en længere karantænedom for at have sparket en tilskuer i forbindelse med en kamp mod Crystal Palace i 1995.

Han var en af de bærende kræfter for Manchester United i perioden fra 1992 og 1997, og han optrådte desuden på det franske landshold i 45 kampe.

/ritzau/