Eriksen er med fra start for Tottenham

Skrevet af admin

10/11/2013

Dagens topnyheder

Christian Eriksen er tilbage i startopstillingen, når Tottenham klokken 13 møder Newcastle i Premier League hjemme på White Hart Lane.

Tottenhams manager Andre Villas-Boas har ellers haft Eriksen på bænken fra start ved de seneste kampe i Premier League. Således også i sidste weekend, hvor Tottenham spillede 0-0 mod Everton.

Christian Eriksen var dog med i Tottenhams Europa League-kamp tidligere på ugen. Da vandt Tottenham med 2-1 over Sheriff Tiraspol fra Moldova, og Eriksen havde flere gode muligheder uden dog at virke så overbevisende, som han gjorde tidligere på sæsonen.

Tottenham er nummer seks i Premier League efter seks sejre og kun to nederlag i 10 kampe. Newcastle er nummer 11.

/ritzau/