Eriksen får østrigsk holdkammerat

Skrevet af admin

29/05/2015

Dagens topnyheder

Den østrigske forsvarsspiller Kevin Wimmer skifter fra tyske FC Köln i Bundesligaen til den engelske Premier League-klub Tottenham.

Dermed bliver den 22-årige forsvarer holdkammerat med danske Christian Eriksen i Londonklubben i den kommende sæson.

- Tottenham er en stor chance for mig, men det bliver ikke let at sige farvel til Köln. Jeg har haft en vidunderlig tid i klubben og har både oplevet oprykning og at undgå nedrykning, siger Wimmer til den tyske klubs hjemmeside.

Kewin Wimmer har spillet 72 kampe for Köln, siden han kom til klubben fra østrigske LASK Linz i 2012.

Tottenham og Christian Eriksen sluttede på femtepladsen i Premier League i den netop overståede sæson og deltager dermed i Europa League i næste sæson.

/ritzau/