Eriksen får salg af Tottenham-trøjer til at eksplodere i DK

I hvert fald på det danske marked, hvor Christian Eriksens Tottenham-trøje går som varmt brød for to af Danmarks førende forhandlere af fodboldudstyr, Unisport og Fodboldxperten.dk.

Det fortæller Nicki Due-Rasmussen, der er kommunikationsansvarlig hos Fodboldexperten.dk.

- Tottenhams hjemmebane-trøje så ikke ud til at blive én af de mest populære fodboldtrøjer, inden Eriksen skiftede til London-klubben, da trøjen kun havde solgt få eksemplarer, og næsten alle med Gareth Bale på ryggen, siger han og fortsætter:

- Men tirsdag 3. september fik Christian Eriksen så tildelt sit trøje-nummer, hvorefter vi i løbet af samme aften solgte mere end 30 trøjer med Eriksen på ryggen. Og man kan roligt sige, at efterspørgslen på Tottenham-trøjer for alvor tog fart denne aften.

Ifølge Nicki Due-Rasmussen har Christian Eriksens skifte Tottenham givet udslag i en forøgelse i salget af klubbens trøjer på næsten 375 pct., når man sammenligner med samme periode i sidste sæson.

Og fredag i denne uge havde Fodboldeksperten.dk solgt næsten 275 Tottenham-trøjer, hvoraf der står Eriksen bag på 188 af dem. - Sammenlignet med andre af de store transfers har Eriksen markeret sig stærkt, og han har både solgt flere trøjer end Özil og Bale, på trods af at de repræsenterer klubber, der normalt har en større volumen end Tottenham, hvilket må siges at være flot, siger Nicki Due-Rasmussen.

Unisport mærker direktør Filip Domagala også en markant stigning i salget at Tottenham-trøjer efter Eriksens ankomst.

- Vi har oplevet en tre-dobling af interessen for Tottenham trøjer, efter indkøbet af Christian Eriksen. Det er en markant stigning, da Tottenham i forvejen kommer fra et højt niveau salgsmæssigt. Klubben er den sjettebedst sælgende Premier League-klub, siger han.

Dagens Gossip