Eriksen og FCN-spiller på ugens CL-hold

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksens spil og mål i 3-1-sejren hjemme over Manchester City onsdag aften var så imponerende, at Ajax-spilleren har fået plads på rundens hold i Champions League.

Her finder man også FC Nordsjælland-forsvareren Michael Parkhurst. Amerikaneren gjorde en god figur i 1-1-kampen mod Juventus i Parken.

Her spillede Michael Parkhurst højre back, men på rundens hold er han placeret i midterforsvaret.

Rundens hold er fundet efter en afstemning på det europæiske fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside, ligesom fodboldeksperter er kommet med deres vurdering.

Celtic har to spillere med på holdet trods det sene 1-2-nederlag ude til FC Barcelona, blandt andre målmanden Frasen Forster.

Rundens hold ser således ud: Frasen Forster (Celtic) - Eliseu (Malaga), Michael Parkhurst (FC Nordsjælland), Felice Piccolo (Cluj), Efe Ambrose (Celtic) - Joaquin (Malaga), Sebastian Kehl (Dortmund), Christian Eriksen (Ajax) - Willian (Shakhtar Donetsk), Roberto Soldado (Valencia), Alan (Braga).

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip