Eriksen udskiftet i Tottenhams pokalsejr

Skrevet af admin

31/10/2013

Dagens topnyheder

Christian Eriksen blev skiftet ud midtvejs i anden halvleg, da Tottenham onsdag aften spillede sig videre til kvartfinalen i Liga Cuppen.

Dermed var danskeren ikke på banen, da Tottenham efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence fik knækket Hull City. 10-9 endte det med at blive.

Den ordinære kamp sluttede 1-1, og efter to gange 15 minutters ekstra spilletid stod det 2-2. Tottenham vandt dysten fra 11-meter-pletten med 8-7.

Manchester City spillede sig også blandt de sidste otte med en 2-0-udesejr over Newcastle. Sejren blev sikret i den forlængede spilletid, hvor Alvaro Negredo og Edin Dzeko scorede.

Kvartfinalerne i Capital One Cup ser således ud: Leicester City-Manchester City, Stoke City-Manchester United, Sunderland/Southampton-Chelsea og Tottenham-West Ham United.

/ritzau/