Eriksens manager: Jeg bliver i Tottenham til 2021

Den engelske fodboldklub Tottenham er mundtligt blevet enig med manager Mauricio Pochettino om at forlænge samarbejdet i yderligere to år, så kontrakten udløber i sommeren 2021.

Dermed kan Christian Eriksen og holdkammeraterne se frem til en længere periode med den samme manager.

Pochettino meddelte i hvert fald fredag, at han har planer om at underskrive aftalen, så parterne vil have på papir på hinanden i de kommende fem år.

Den argentinske træner har ført Tottenham op på andenpladsen i Premier League i denne sæson inden de sidste tre spillerunder.

- Jeg tror på dette projekt og denne klub. Jeg ønsker at blive her.

- Det var en nem beslutning, når man føler kærligheden fra folk omkring klubben, og potentialet er enormt, så hvorfor ændre noget?

- Vi har skabt en god atmosfære på træningsbanen, og jeg tror, at vi kan opnå store ting i fremtiden, siger 44-årige Pochettino på en pressekonference.

London-klubben har stadig en lille mulighed for at vinde det engelske mesterskab, men det kræver, at førerholdet Leicester snubler.

Siden sin ankomst i 2014 har Pochettino været en stor succes, og allerede for flere måneder siden indledte han forhandlinger med klubbens formand, Daniel Levy. De er blevet enige i denne uge.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip