Erotisk webshop høster platin

Platin er normalt forbeholdt succesfulde musikere, der har solgt tusindvis af deres sange enten på fysiske albums eller download. Men i december kunne også den erotiske webshop www.Sinful.dk slutte sig til flokken af platin-modtagere og glæde sig over sine flotte resultater.

Dog var begrundelsen ikke antal solgte sange, men at den fem år gamle webshop, der i dag er landets førende inden for salg af sexlegetøj, havde samlet over 7.500 kroner ind til den officielle Movember indsamling og dermed gjort sig fortjent en plads i den eksklusive Movember Platinum Club 2013.

- Vi kan takke vores kunder for, at vi nu er med i Movember Platinum Club. Det er nemlig dem, der har været medvirkende til, at vi fik samlet så mange penge ind, som vi gjorde, fortæller Tonny Andersen, der er stifter og medejer af Sinful.dk.

Læs også: Danskerne spankede sig igennem 2013

Hos den erotiske webshop var hele november måned nemlig dedikeret til Movember og måneden igennem var prostatakræft derfor omdrejningspunkt i både shoppens kampagner og konkurrencer.

Blandt andet støttede alle kunder, der købte en prostata stimulator i november måned, Movember indsamlingen med 10 procent af prostata stimulatorens pris. Derudover donerede Sinful.dk 20 kroner for hver person der deltog i konkurrencen om det mest sexede Movemberskæg.

Imponerende opbakning

- Vi er meget stolte over den opbakning, vi har fået af vores kunder. At så mange har været med til at sætte fokus på prostatakræft og støtte op om den gode sag, er rigtig fedt at se og forhåbentlig kan vores bidrag være med til at gøre en forskel, siger Tonny Andersen.

Læs også: Masser af sex får dig til at se yngre ud

Som bevis på, at den erotiske webshop nu er medlem af den eksklusive Movember Platinum Club 2013, har Sinful.dk nu modtaget et særligt diplom og samt et stort ’Generation Moustache’ flag, der fremover vil pryde en af kontorets vægge.

Dagens Gossip