Esbern Snare skal med i FN's Syriens-mission

Skrevet af admin

06/12/2013

Dagens topnyheder

Krigsskibet Esbern Snare sejler mod Middelhavet for at være klar til at indgå i FN-missionen, der skal fjerne og destruere kemiske våben. Det oplyser Søværnets Operative Kommando.

Esbern Snares opgave i forbindelse i forbindelse med missionen er ikke helt klarlagt.

Esbern Snare har siden oktober været på piratjagt ved de somaliske kyster under Nato's operation Ocean Shield.

Fredag gøres Esbern Snare klar til den nye mission.

Under piratjagten pågreb soldater fra Esbern Snare ni formodede pirater, der var under mistanke for at stå bag angrebet på det danske tankskib Torm Kansas.

De ni formodede pirater blev varetægtsfængslet in absentia i Københavns Dommervagt. Det var første gang, formodede pirater blev søgt retsforfulgt i Danmark.

Men efter afhøringer og efterforskning, stod det klart, at Danmark ikke kunne retsforfølge dem. De påstod, at de var fiskere - og ikke pirater, og blev i weekenden overgivet til myndighederne i østaten Seychellerne.

/ritzau/