Esbjerg får kasakhisk Europa League-modstander

Skrevet af admin

11/07/2014

Dagens topnyheder

Esbjerg skal på langfart, når den danske fodboldklub i anden runde træder ind i Europa League-kvalifikationen.

Det står klart, efter at Kairat Almaty fra Kasakhstan torsdag slog albanske FK Kukësi ud i første runde.

Returkampen i Albanien endte 0-0, og dermed går Kairat Almaty videre til et møde med Esbjerg med samlet 1-0.

Esbjerg havde i sidste sæson stor succes i Europa League, hvor klubben gik videre fra gruppespillet.

Den vestjyske klub sendte først franske Saint-Etienne ud i kvalifikationen, og i gruppespillet blev Esbjerg nummer to efter østrigske Red Bull Salzburg og foran svenske Elfsborg og belgiske Standard Liege.

I 1/16-finalerne tabte Esbjerg samlet 2-4 til Fiorentina fra Italien.

/ritzau/