Esbjerg sælger Braithwaite og opjusterer forventninger

Esbjergs administrerende direktør, Søren Poulsen, siger, at den unavngivne udenlandske klub har mødt vestjydernes vurdering af Braithwaites værdi.

- Vi er meget bevidste om, at Martin er en vigtig spiller på et talentfuldt EfB-hold, og at han har udviklet sig til en profil og landsholdsspiller. Men skal vi være tro mod vores strategi om at udvikle egne talenter og give dem mulighed for at afprøve deres evner på et højere niveau, kan vi ikke stå i vejen for hans ønske om at komme til en udenlandsk klub i en større liga.

- Den opnåede pris afspejler hans værdi for EfB, og salget styrker os i bestræbelserne på at skabe de økonomiske rammer for, at vi også i fremtiden kan udvikle spillere på Martins niveau, siger Søren Poulsen.

EfB Elite A/S opjusterer forventningerne til det økonomiske resultat for 2013 til et overskud på 10-12 mio. kr. før skat. Braithwaite spillede sin anden kamp i rødt og hvidt og scorede i testkampen i Polen.

 

 

Dagens Gossip