Esbjerg vært for vadehavskunstnere i 2014

I 2014 får borgere og turister mulighed for at opleve et stort, internationalt kulturprojekt, på strandarealerne, i vadehavsregionen, i forbindelse med Vadehavsfestivalen.

- 2014 bliver et begivenhedsrigt kulturår for Esbjerg Kommune. Året byder blandt andet på op mod 100 af verdens største og flotteste sejlskibe, som i forbindelse med ”Tall Ships’ Races” vil lægge til i Esbjerg Havn fra den 2.-5. august, siger Formand for Kultur og Fritidsudvalget, Knud Jager Andersen og fortsætter:

- Og kun en måned senere samles internationale vadehavskunstnere for at realisere det nytænkende kulturprojekt ”Wadden Sea Sculptures”, siger Knud Jager Andersen.

Kunstnere fra alverdens vadehave mødes i Esbjerg omkring en workshop og vil over to uger indgå et kunstnerisk samarbejde, der blandt andet involverer dans, musik og skulpturer.

- Projektets involverede kunstnere vil under deres ophold i Esbjerg rejse rundt i hele vadehavsområdet med fokus på kultur, natur, ånd og identitet. Kunstnernes indtryk samles via kunstnerinterviews og drøftes på et planlagt seminar i Esbjerg med kommunernes planafdelinger, slutter Knud Jager Andersen.

Dagens Gossip