Esbjergs helt lykkelig over scoring

Skrevet af BNB

20/09/2013

Mest læste i dag

Det lignede et flot 1-1-resultat i torsdag aftens kamp mellem Standard Liége og Esbjerg. Men så dukkede Esbjergs lejede angriber Mushaga Bakenga op og afgjorde kampen.

- Det er jo sådan et mål, man altid drømmer om at score som fodboldspiller. Det er en vanvittig god følelse at lave så vigtigt et mål, siger 21-årige Mushaga Bakenga til ritzau ifølge sporten.tv2.dk.

Nordmanden, der er af congolesisk oprindelse, er udlejet fra Standard Liéges ligarivaler Club Brugge, hvilket blot gjorde oplevelsen endnu bedre.

- Selvfølgelig er det specielt at score mod et belgisk hold og vise mig frem foran det belgiske publikum. Forholdet mellem Club Brugge og Standard Liege er meget hårdt, så jeg tror, der er mange i Brugge, der er tilfredse med mig, siger Esbjerg-helten, der tørner ud for vestjyderne i resten af sæsonen.