Esbjergs økonomiske jubelår fortsætter

Tidligere forventede man et plus på 26 mio. kroner for 2013-regnskabet, nu bliver der opjusteret til et overskud på 29-32 mio. kroner på baggrund af bedre tv-indtægter end ventet og gode entre-indtægter i Europa League.

- Med tredjepladsen i Superligaen efter de første 11 spillerunder har vi placeret os bedre end forventet, hvilket udløser en højere andel af midlerne fra tv-aftalen. Desuden har vi, hvad angår både pointhøst og billetsalg, klaret os bedre i Europa League, end vi havde budgetteret med, og sammenlagt udløser det årets tredje opjustering af de økonomiske forventninger til 2013, siger økonomidirektør Kent Ernst Hansen.

Oprindelig havde man regnet med et plus på 10-12 mio. kr. efter at have solgt Martin Braithwaite, men så kvalificerede holdet sig til Europa League. Nu kommer det endelig plus an på, hvordan det går i de resterende kampe i den europæiske klubturnering.

Oven i købet har esbjergenserne formentlig udsigt til pæne indtægter næste år, hvor man vil kunne sælge Ankersen-tvillingerne til udlandet for store summer, hvis de fortsætter den nuværende udvikling

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip