Et år er gået: Viktor Fischer nærmer sig comeback

Skrevet af admin

13/02/2015

Dagens topnyheder

Angrebstalentet Viktor Fischer kan så småt begynde at ane et comeback for Ajax Amsterdam.

Den hollandske avis Algemeen Dagblad skriver på sin hjemmeside, at den 20-årige dansker torsdag for første gang trænede med for fuld styrke i mesterklubben.

Landsholdsspilleren har været ude i det meste af et år, efter at han den 23. februar 2014 kom til skade i et opgør mod AZ Alkmaar.

I første omgang gik meldingen på en forholdsvis kort pause, men det endte med, at Fischer to måneder senere senere gennemgik en operation for at få ordnet en iturevet sene i baglåret.

Algemeen Dagblad vurderer, at Viktor Fischer kan gøre comeback på årsdagen for sin skade, når klubbens andethold Jong Ajax møder Den Bosch.

ritzau/