Et dødsfald: Science fiction-forfatteren Ray Bradbury er død

Ray Bradbury, siddende, sammen med USAs præsident-par, Laura og George W. Bush.

DØDSFALD: Den verdenskendte forfatter Ray Bradbury er død, han blev 91 år.

Ray Bradbury skabte især stor respekt og anererkendelse inden for science fiction-genren, og hans største værk er bogen "Fahrenheit 451", som blev udgivet i 1953.

Bogen handler om en fremtid, hvor bøger bliver forbudt, og myndighederne opsøger forbudte bøger for at brænde dem af. Og det sker netop ved en temperatur på 451 grader Fahrenheit.

Men i de næsten 70 år som forfatter gjorde han sig også bemærket med både noveller, krimier og børnebøger.

Ray Bradbury udsendte sine første bøger tilbage i 1938, og var ellers aktiv helt frem til for få år siden.

Han modtog en stribe priser, herunder The National Medal of Arts Award i 2004, og den pris blev overrakt af præsident George W. Bush.

Ray Bradbury døde i Los Angeles efter længere tids sygdom.

 

 

Dagens Gossip