Et jordskælv har ramt den italienske hovedstad

Den italienske hovedstad, Rom, er ramt af et mindre jordskælv.

Klokken 22.16 dansk tid blev skælvet målt til 4,9 point på richterskalaen, skriver tv2.dk.

Epicentret var omkring 90 kilometer fra Rom og 119 kilometer fra Napoli.

Der er ikke meldt om nogle skader eller tilskadekomne, men skælvet kunne mærkes i Rom, hvor mange danskere holder vinterferie.

Ifølge earthquake-report.com fortæller en læser, at skælvet kun varede få sekunder og føltes vertikalt.

Det er et godt tegn, da de mest ødelæggende jordskælv, ifølge hjemmesiden, giver horisontale rystelser.

Ifølge hjemmesiden blev samme område i 1980 ramt af et ødelæggende skælv.

Der forventes dog ikke store - hvis overhovedet nogen - skader.

Der bor 100.000 mennesker i en radius af 10 kilometer fra epicentret.

Dagens Gossip