Et mirakel? Døvstum indsamler kunne pludselig høre og tale

Her på redaktionen på Dagens.dk tror vi ikke politiet render rundt og udfører mirakler, men det nærmede sig lidt tirsdag aften i Nordsjælland.

Nordsjællands Politi havde hen over tirsdagen fået flere henvendelser om mulige falske indsamlere, der huserede i både Slangerup og Frederikssund.

Der var blandt andet tale om en døvstum mand, som fremviste en seddel med dansk tekst.

På sedlen stod der, at han samlede ind til et børnehjem, og på den baggrund ringede han på flere steder.

Området har i forvejen været plaget af disse svindlere, men denne gang klappede fælden.

For at have ringet på hos en adresse i Tollerupparken i Frederikssund tirsdag aften, nåede en patrulje hurtigt frem.

Her fik man anholdt en 22-årig mand fra Polen, der blev taget med til nærmere afhøring på stationen.

Se billederne: Polske billeder svinger sig i gadeskiltene

En afhøring der pludselig var mulig, da den tilsyneladende døvstumme mand mirakuløst nok nu kunne både høre og tale.

- Efterforskningen førte frem til oplysninger om, at ovenstående sandsynligvis var medlem af en gruppe personer, der bor i Sverige og køres til steder i Danmark, hvor de sættes af og skal lave ulovlige indsamlinger, hvorefter de samles op igen og køres tilbage, oplyser Nordsjællands Politi.

Det gode råd, at ringe til politiet straks man bliver opsøgt af disse indsamlere, tricktyve og andre svindlere. For ham her er helt sikkert ikke den sidste.

Dagens Gossip