Et skridt fremad for saudiarabiske kvinder

Saudiarabiske kvinder får nu lov til at deltage i landets valg.

Ifølge lokale medier vil kvinder kunne stille op til valg og stemme ved valg i december i år.

Det er et ret stort fremskridt i forhold til kvinders rettigheder i landet, rapporterer CNN.

Landet er blevet stærkt kritiseret for sin behandling af kvinder ved mange lejligheder. Både i forhold til afstrafning af voldtægtsofre og utro kvinder - og også i forhold til mere spøjse regler så som, at kvinder ikke måtte køre bil.

- Jeg er ret sikker på, at kvinder vil have anderledes meninger og tanker. Jeg er meget glad, siger en anonym, saudiarabisk kvinde til mediet al Ekhbariya.

De officielle vælgerregistreringer begyndte i går. Kandidaterne begynder opstillingerne den 30. august ifølge den saudiarabiske regerings hjemmeside.

Kvinder kan dog kun deltage og blive opstillet i valgene på kommune-niveau.

Dagens Gossip

Dagens TV