Et tegn fra gud: Mand rejser rundt med hellig fisk

Skrevet af Sol Stoffregen

02/10/2013

Dagens topnyheder

En helt almindelig dag på en fiskefabrik i Gøteborg i Sverige tog en spektakulær drejning, da medarbejderen Lars Ludvigsson fik øje på en usædvanlig laks blandt de tusindvis af fisk på samlebåndet.

Laksen, som er fanget i Norge, har et tydeligt sort kors hen over dens hvide bug. Det skriver det svenske nyhedsmedie thelocal.se. 

- Jeg har været i branchen i 30 år, og jeg har aldrig set noget lignende, siger Lars Ludvigsson.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Uden tøven har Lars Ludvigsson navngivet den specielle laks, Jesus-laksen.   

Fundet med de religøse undertoner skal ikke spises til aftensmad, ifølge Lars Ludvigsson. Han har nemlig store planer med Jesus-laksen. I en hemmelig fryser, kun kendt af Ludvigsson, er fisken frosset ned med henblik på noget større.

Ludvigsson vil nemlig dele den hellige fisk med resten af Sverige. Derfor tager han på tour med fisken i Sverige i den nærmeste fremtid. Første stop bliver storcentret, Ica, i Malmø.   

- Det ser ud til, at fisken er blevet bragt tilbage til livet og vil begynde at turnere, siger Lars Ludvigsson, som har tænkt sig at konservere fisken.

Om fisken er et varsel eller en tilfældighed, kan Lars Ludvigsson kun gisne om. Men et blik i biblen afslører, at fisk har en væsenlig plads i bibelhistorien. Fx siges Jesus at have trukket en mirakelfangst op fra Genesaret søen ved Israel.