Etapevinder udgår af Giro d'Italia

Det sker efter en hård start på etapeløbet, som 24-årige Degenkolb på forhånd havde indikeret, at han kunne finde på at trække sig fra.

- Før Giroen sagde jeg, at jeg altid ønsker at gennemføre mine løb, særligt Giro d'Italia, men ikke for enhver pris, siger John Degenkolb til sit holds hjemmeside.

John Degenkolb vandt femte etape af det prestigefyldte cykelløb, men har altså trukket sig dagen inden, rytterne skal ud på 10. etape.

Det er den hårde indledning på Giroen, der har fået Degenkolb til at trække stikket.

- Efter en meget lang og intensiv løbsplan fra begyndelsen af februar føler jeg, at det bliver sværere for kroppen at komme sig. Den første uge i Giroen viste sig at være meget udfordrende, og vi mødte også svære vejrforhold. Det har påvirket min krop, og jeg er simpelthen ikke fit længere, siger John Degenkolb.Giro d'Italia slutter med 21. etape den 26. maj, når feltet ruller ind i Brescia.

Dagens Gossip

Dagens TV