Etisk Råd: Fosteradoption er en udfordring

Spørgsmålet om adoption af såkaldte embryoner er umuligt at besvare med et ja eller et nej. Det er et etisk spørgsmål. Det handler om meget mere end barnløse voksnes behov for at blive forældre. Det handler også om børns rettigheder, og det handler om samfundets opfattelse af begrebet menneskeliv i bredeste forstand.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, der ser mange etiske udfordringer i forbindelse med det, der også bliver kaldt prænatal adoption, skriver Berlingske.

»Det er klart, at de barnløse er et meget vigtigt hensyn. Men der er også hensynet til barnet,« siger Jacob Birkler, der af hensyn til kommende diskussioner i rådet om adoption af befrugtede æg endnu ikke ønsker at tilkendegive sin holdning.

»Et oplagt problem ved denne form for adoption er, at barnet senere i livet kan komme til at stå over for den udfordring at skulle lede ikke alene efter sin biologiske far, men også sin mor og tilmed også sine biologiske søskende,« siger han.

Læs også: Barnløse vil adoptere fostre

Derfor risikerer embryondonation ifølge rådsformanden også at udfordre den anonymitet, der traditionelt er forbundet med donation af sæd og æg.

»Der kan opstå et stort behov for at kende sin biologis­ke familie, og det presser anonymiteten,« fortæller han.

Rådsformanden spørger, om det frem for at tillade prænatal adoption ville være bedre at tillade det, der hedder dobbeltdonation. Altså at kvinder, der ellers ikke kan blive gravide, får ubefrugtede æg samt sæd fra donorer.

»Med dobbeltdonation kan man sikre, at et barn ikke har helsøskende et eller andet sted. Det kan man ikke med donation af befrugtede æg,« forklarer han.

Miavvvv: Kat bruger pindsvin som pude - se videoen

Som reglerne er i dag, må kvinder i fertilitetsbehandling opbevare deres befrugtede æg i op til fem år. Derefter bliver de enten destrueret, eller kvinderne kan sige ja til, at de bliver brugt til forskning.

»Hver gang, vi begynder at håndtere disse æg på nye måder, risikerer det at gøre noget ved os. Hvordan vi opfatter liv, og hvad liv er for os. Og det sker ikke altid af hensyn til de børn, der ender med at blive født,« mener Jacob Birkler:

»I USA er der netop en kvinde, der har fået barn ved hjælp af et embryon, der har været nedfrosset i 19 år. Hvor længe vil vi tillade, vi kan opbevare disse fosteranlæg?«

Dagens Gossip

Dagens TV