EU åbner sag mod Real Madrid og Barcelona

EU-Kommissionen åbner snart sager mod syv spanske klubber for ulovlig statsstøtte, oplyser den spanske udenrigsminister, José Manuel Garcia Margallo, ifølge Reuters.

Officielt vil EU-Kommissionen ifølge Margallo først på onsdag melde ud, at den åbner en sag mod de spanske klubber, hvor giganterne Real Madrid og FC Barcelona er blandt de syv.

Foruden Real Madrid og FC Barcelona er Osasuna, Athletic Bilbao, Valencia, Elche og Hercules involveret i sagen.

Margallo udtaler, at klubberne ikke har brudt EU-regler, og at den spanske regering støtter klubberne.

/ritzau/

Dagens Gossip