EU advarer Polen med frist for domstols uafhængighed

Skrevet af admin

27/07/2016

Dagens topnyheder

Polen lever ikke op til EU's principper om basale spilleregler for en retsstat, og derfor sender EU-Kommissionen endnu en advarsel til landet.

Kommissionen giver Polen tre måneder til at sikre forfatningsdomstolens uafhængighed. Blandt andet vil man sende konkrete forslag til landet.

- Trods dialogen med de polske myndigheder siden årets begyndelse mener EU-Kommissionen, at Polen ikke har løst problemerne med retsstatens principper, siger førsteformand Frans Timmermans.

Der er med andre ord tale om en formel anbefaling til løsning af problemet.

/ritzau/