EU-ansatte skal arbejde mere

De nye regler betyder, at arbejdstiden øges fra 37,5 timer til 40 timer om ugen. Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Emilie Turunen (S), kalder vedtagelsen en fornuftig løsning og et godt signal.

»Vi er nødt til at signalere til de europæiske borgere, at vi nu strammer livremmen ind, og vi giver den en ekstra skalle for den samlede europæiske union og for borgerne i de her år, hvor vi også beder dem om rigtig meget,« siger Emilie Turunen.

EU-Kommissionen udsendte deres anbefalinger allerede tilbage i december 2011, men på grund af uenigheder under forhandlingerne, har selve vedtagelsen trukket ud.

»Det har været nogen lange seje forhandlinger. Problemet har været at finde en fælles løsning på, hvordan vi kunne finde besparelser på administration og på ansatte i EU-systemet,« siger Emilie Turunen.

Aftalen betyder også, at man forhøjer efterlønsalderen fra 55 til 58 år. Derudover forventer man at skære i antallet af medarbejdere, så man i 2017 har fem procent færre ansatte sammenlignet med 2013.

Dagens Gossip

Dagens TV