EU bremser dansk model for forsvarsindkøb

Ifølge lovudkastet skal Danmark nu til at efterleve et flere år gammelt krav fra Europa-Kommissionen om, at der kun kan kræves modkøb, når der er »konkrete« og »væsentlige sikkerhedsinteresser« på spil. Den tid vil være forbi, hvor et land som Danmark kan nøjes med at henvise til arbejdspladser og økonomien som begrundelse for at kræve modkøb. Samtidig begrænser lovforslaget antallet af virksomheder, der kan få lov til at udføre de modkøbsordrer, det stadig vil være muligt at stille krav om efter nytår.

Hidtil har de udenlandske våbenleverandører kunnet placere deres modkøbsordrer hos et bredt felt af danske virksomheder, men efter nytår kan modkøbsordrer kun placeres i forsvarsvirksomheder eller som serviceydelser til forsvaret.

Direktør for brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, Frank Bill, er ikke i tvivl om, at beskæringen af adgangen til at kræve modkøb vil betyde færre ordrer til danske virksomheder. I de senere år har dansk forsvars materielkøb udløst ordrer for mellem en og halvanden milliard kroner årligt til danske virksomheder, og Frank Bill forventer, at færre modkøbsordrer især vil ramme de mindre og ikke så teknologisk avancerede virksomheder, der hidtil også har nydt godt af modkøbssystemet.

Den samlede omsætning i dansk forsvarsindustri ligger på omkring to milliarder kroner, så det er en meget væsentlig del af omsætningen, der hidtil er kommet fra modkøbsordrer. Regeringens lovudkast sætter ikke tal på, men »forventer en reduktion« af modkøbsordrerne.

For knap tre år siden kæmpede Forsvarets Materieltjeneste en flere år lang kamp for at begrænse modkøbsordrerne. Materieltjenesten mente, at kravet om modkøb fik leverandørerne af forsvarets materiel til at forhøje deres priser med mellem fem og femten procent. Desuden mente materieltjenestens jurister, at den danske praksis, hvor der blev stillet krav om modkøb ved stort set alle indkøb til forsvaret, var i strid med EU-retten. Det samme mente flere juridiske eksperter, ligesom et udkast til responsum fra statens advokat, Kammeradvokaten, advarede om EU-retten. Men den daværende chef for Forsvarets Materieltjeneste, generalmajor Per Ludvigsen, endte med at tabe kampen mod Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen, der administrerer lovgivningen på området.

Forsvarsindustrien mener ifølge direktør Frank Bill, at afgørelsen om, hvorvidt et materielindkøb har væsentlig sikkerhedsinteresse, skal træffes i Forsvarsministeriets departement, da afgørelsen i sidste ende »er politisk«, siger han.

Men efter en henvendelse fra Europa-Kommissionen forsøger Erhvervs- og Vækstministeriet altså nu at reducere risikoen for en sag fra kommissionen om traktatbrud ved at formulere en ny lov, som på papiret efterlever kommissionens krav, skriver Berlingske.

Ifølge EU-ekspert og professor Marlene Wind ligner striden med EU om fortolkning af reglerne et klassisk forløb: Et medlemsland, der ikke er begejstret for et EU-direktiv, fortolker det indledningsvis indskrænkende, altså så favorabelt for sig selv, som det er muligt. Derpå går der typisk to til tre år, inden Europa-Kommissionen bliver opmærksom på, hvordan et land i praksis udmønter direktivet. I nogle tilfælde opdager kommissionen slet ikke, hvad der foregår. Men når det sker, retter kommissionen henvendelse og sender måske et varsel om en kommende sag ved EU-Domstolen. Og så retter det pågældende land ofte ind.

»Men hvis et land mener, at det har juraen i orden, så forstår jeg ikke, at man ikke tager en retssag på sagen,« tilføjer hun.

I det danske embedsværk mener en kilde, at Danmark ville have en god sag over for Europa-Kommissionen, ikke mindst fordi kommissionen har accepteret den danske modkøbspolitik i flere årtier. Men regeringens beslutning om at give efter for EU-kravet er taget efter en grundig gennemgang af området. Af lovudkastet fremgår, at regeringen ikke blot vil argumentere for »konkrete« og »væsentlige« danske sikkerhedsinteresser, men også vil slå på, at eksistensen af en dansk forsvarsindustri i sig selv har væsentlig betydning for Danmarks strategiske sikkerhedsinteresser.

Danmark er langt fra alene om at ønske mest muligt modkøb for forsvarets materielkøb. Lande som Polen og Norge og andre mindre lande har samme indstilling, hvorimod de store EU-lande med en veludviklet forsvarsindustri ikke har behov for modkøbssystemet. Ifølge en kilde med stort kendskab til området placerer de store lande en væsentlig del af deres materielordrer hos egne virksomheder, og hvis de skal købe fra udenlandske virksomheder, lader de ingen være i tvivl om, at et modkøb vil fremme ordregivningen. Europa-Kommissionen oplyser således i et udkast til oplæg til rådsmødet i december, at mere end 80 procent af EU-landenes forsvarsindkøb sker gennem ordrer til deres egne landes forsvarsindustri.

Et bredt flertal i Folketinget har hidtil stået bag det danske krav om mest muligt modkøb.

Dagens Gossip