EU: Danmark må gerne sælge snus

Både de europæiske socialdemokrater og de liberale skrev under på, at Danmark gerne må sælge snus, fortæller Bendt Bendtsen (K), MEP for de Konservative.

»Industriudvalget er selvfølgelig ikke hele Parlamentet, men det giver en god indikation på den samlede holdning, og udvalget mener ikke, det er noget, EU skal bestemme,« siger Bendt Bendtsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Regeringen fremsatte i marts et lovforslag i Folketinget om at forbyde salget af snus. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har tidligere henvist til, at salg af løs snus i Danmark strider mod EUs tobaksvaredirektiv fra 2001, og hvis salget fortsætter, kan det føre til en sag mod Danmark ved EU-domstolen. Regeringen risikerer dog at komme i modvind i folketingssalen, hvor der tegner sig et flertal imod et forbud. Lovforslaget skal andenbehandles på tirsdag.

»Det er tåbeligt, at de begynder at andenbehandle det nu i stedet for at vente og se, hvordan det nye tobaksdirektiv bliver. Sundhedsministeren burde slå koldt vand i blodet. Hun er alt for tidligt ude, for det viser sig jo, at der er store dele af Parlamentet, der ikke er på linje med Kommissionen,« siger Bendt Bendtsen og fortsætter:

»Det ligger fast, at når vi taler international handel og udvalg for industri, så opfatter man snus som mindre skadeligt end det at brænde cigaretter af. Den eneste, der ikke har forstået det, er sundhedsministeren hjemme i Danmark.«

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Europa-Parlamentets Miljøudvalg skal stemme om ændringsforslaget i juli, mens det samlede parlament skal stemme om det i september.

Dagens Gossip

Dagens TV