Danmark lider stadig under manglende investeringer efter krisen trods rekordhøj opsparing i virksomhederne. Vejen frem mod investeringer, arbejde og vækst hedder fortsat budgetdisciplin, vækstvenlig finanspolitik, jobrettede uddannelser og fjernelse af barrierer.
Sådan lyder diagnosen for dansk økonomi i Jean-Claude Junckers nye, højtprofilerede investeringspakke for Europa.
EU-Kommissionens formand vil med sin treårige plan rejse cirka 2350 milliarder kroner til investeringer for at få gang i hjulene igen og skabe vækst og arbejde i EU's medlemslande.
Danmark bør ifølge Juncker-planen begrænse eller fjerne administrative byrder for at skærpe konkurrencen i servicesektoren, særligt inden for detailhandel og byggeri.
Erhvervslivet skal åbne sine bugnende bankkonti og vende de stagnerende investeringer, tilskyndet af stærkere konkurrence inden for tjenesteydelser, lyder anbefalingen.
EU-Kommissionen påpeger, at investeringerne i Danmark efter boligboblen, målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), er faldet betydeligt mere under krisen end i sammenlignelige lande - trods regeringens initiativer med vækstpakker og skattelettelser.
Faldet afspejler, at den indenlandske efterspørgsel er svag, og at virksomhederne har akkumuleret en enorm opsparing. Det lysner dog en smule i kommende år.
- Faste investeringer, inklusive i udstyr, forudses at accelerere fra 1,9 procent i 2014 til tre procent i 2015 og 3,8 procent i 2016, drevet af lav rente, forventet voksende efterspørgsel i 2015-2016 og øget brug af produktionsapparatet.
- Byggeriet udviser meget langsomt positive takter efter to års fald, lyder det om Danmark.
Juncker-planen konstaterer, at Danmark allerede har nået EU's 2020-mål om at investere tre procent af BNP i forskning og udvikling, og at regeringen følger en ambitiøs strategi om at gøre Danmark fri af kul, olie og gas i 2050.
- Siden 2012 er de samlede investeringer i energi i Danmark øget, hvilket har forbedret forbindelser og infrastruktur og øget kapaciteten, hedder det.
/ritzau/
