EU-domstol går imod tysk studiekrav

Det fastslår EU-domstolen i Luxembourg torsdag i en sag, der også har vakt opsigt i Danmark, da den kan få konsekvenser for den danske velfærdsstat.

»Domstolen minder om, at hvis medlemsstater gør det muligt for studerende at modtage uddannelsesstøtte eller stipendier til studier i andre medlemsstater, så må den sikre detaljerede regler for, at disse tilskud ikke skaber en uretfærdig restriktion om retten til at flytte og bo inden for medlemsstaterne,« skriver EU-domstolen i en pressemeddelelse.

Sagen i Luxembourg er rejst på baggrund af to tyske statsborgere, som begge er faldet for kravet om tre års ophold i forbindelse med studier i udlandet, efter at have boet med deres forældre i henholdsvis Tunesien og Spanien.

Men det krav er i strid med EUs bestemmelse om fri bevægelighed, fastslår domstolen.

»En enkelt betingelse som den, Tyskland har fremsat, vil sandsynligvis afholde borgere fra tredje lande, såsom sagsøgerne i sagen, fra at udøve deres ret til fri bevægelighed og bopæl i en anden medlemsstat,« oplyser domstolen.

Den slår dog også fast, at der kan være visse undtagelser, hvor et medlemsland må opstille betingelser for studiestøtten.

»Mens domstolen tager i betragtning, at det kan være legitimt for et medlemsland alene at give studiestøtte til studerende, der har demonstreret en tilstrækkelig grad af integration i det tyske samfund, er betingelsen for generel og ekskluderende, og den går dermed ud over det, der er nødvendigt for at nå det ønskede mål,« fastslår domstolen.

De nationale danske eksperter går nu i gang med at tolke dommen for at afgøre, om den også vil få konsekvenser i Danmark. Uddannelsesministeriet kan endnu ikke oplyse, hvornår der foreligger en afgørelse.

Torsdagens dom er den tredje i rækken af sager om EU-borgeres ret til at modtage statslig støtte til studierne.

Tidligere har EU-domstolen afgjort, at andre landes EU-borgere har ret til SU, hvis de studerer i Danmark og tager et arbejde ved siden af studierne. En afgørelse, som regeringen forventer vil koste 200 millioner kroner om året.

Det har vakt stor politisk vrede og medført krav om, at regeringen finder et kompromis, der forhindrer Danmark i at blive overstrømmet af SU-ryttere.

Når Danmark ikke bare kan gå imod dommen fra EU-domstolen skyldes det, at den omhandler arbejdets frie bevægelighed.

Ideen er, at arbejdskraften i Europa skal kunne vandre fra EU-land til EU-land uden at blive mødt af grænser og andre forhindringer. Det er et centralt element i det indre marked, der er en grundpille for samarbejdet i EU.

Dagens Gossip